Økonomi- og Indenrigsministeriet har udtalt, at reglerne om stemmeflertal skal forstås ens i kommunalbestyrelse og udvalg. Kravet om stemmeflertal betyder, at en beslutning er truffet i overensstemmelse med et fremsat forslag, hvis et flertal af de afgivne stemmer er for forslaget. I et udvalg på 5 medlemmer, hvor 2 medlemmer stemmer for et forslag, 1 medlem stemmer imod, og 2 medlemmer undlader at stemme, er forslaget således vedtaget.
